Autocamperplads Oasen Rømø – 2, med plads til 96 autocampere blev åbnet til påsken 2016. Pladsen er beliggende midt i naturen og ca. 300 meter fra autocamper-plads Oasen Rømø 1.
Autocamper parkeringen er anlagt i 2 rækker omkring en lille sø, og båsene er lettere forskudt for hinanden. Parkerings parcellerne er meget store, og måler 12 x 5 meter med en 2 m bred græs stribe imellem parcellerne. Der er strøm udtag på alle pladser, to tømmestationer til tømning af spildevand og toiletkassetter og to standere til påfyldning af frisk vand. hele pladsen er oplyst. En 250 kvadratmeter, ottekantet indeholder 2 toiletter og separate brusere, henholdsvis til herre og damer. Stort fælles rum med TV, borde og stoler, udendørs opvaskeplads og hundebad. Denne plads er åben fra 1. marts til 1. november, mens autocamperplads Oasen Rømø, er åben hele året. Pladsen er medlem af tyske Top Platz. Fri WiFi. Pladsen skal senest forlades kl. 12.00 på afrejsedagen.
Reservation forud er ikke muligt, ophold i campingvogne og telte, samt benyttelse af fortelt på autocampere ikke tilladt.
Autocamperplads Oasen Rømø er beliggende kun tre kilometer nord for den tyske ø, Sild – Sylt, hvilket gør Rømø til Danmark´s sydligste Nordsø-ø. En næsten ti-kilometer lang dæmning forbinder fastlandet med Rømø. På øen bor knap 600 mennesker, og den er næsten 18 kilometer lang og næsten 6 km bred. Oasen Rømø ligger midt i naturen, med nem adgang til strandsport, supermarked, bager, restauranter og badestrande. Autocamperplads Oasen Rømø er delt op i tre pladser, med henholdsvis 28, 96 og 94 pladser med meget store parceller på 10 til 12 meter dybe og 5 til 6 meter brede, med brede græsstriber imellem.
Medlem af TopPlatz siden 2015
I sanitet – og komfortrummene finder du, meget store moderne toiletter – og meget rummelige separate baderum, samt vaskemaskine og tørretumbler. Adgang til baderum og toiletter, foregår med SERVICEKORTET. Kortet benyttes også til betaling af bad.
Autocamperplads Oasen Rømø – 2, byder på intet mindre end en dobbelt tømmestation. Bortskaffelse af spildevand i brede riste, samt tilslutning af 3” slanger på begge sider af risten. 2 vandtilslutninger fra vandsøjle med betaling fra SERVICEKORT. Tømning af toiletter i standere med spuleslange.
Strømforsyning leveres via CEE stik i strømstandere med 16 A til hver plads. Betaling af strøm foregår med SERVICEKORTET. Der er gratis WI-FI/WLAN. Indkøb af dagligvare og bager ligger i kun 650 meter væk.
Ved ankomst til Autocamperplads Oasen Rømø, udvælger du først en plads som har et GRØNT skilt. Skiltet sider for enden af parkeringfladen og noter dig nummeret på pladsen. Betaling sker i betalingsautomat hvor også servicekort til betaling af vand og el fås. Læg kvitteringen synligt i for – eller siderude.
Når der er betalt for opholdet, kan den GRØNNE plade vendes til RØD. Derved har du råderet over pladsen og kan forlade den og vende tilbage til samme plads. Mange forlader pladsen i dagtimerne for at parkere på stranden eller for se sig omkring på øen. Når du ønsker at forlade pladsen, skal dette ske inden kl.12.00. Inden pladsen forlades vendes den RØDE plade til GRØN, så pladsen er markeret som ledig plads. Ønskes der forlængelse af opholdet, skal dette ske inden kl. 12.00.